GRO-TV - kan også ses på TV-GRO - bliver engang i fremtiden en ugentlig AHA-udsendelse. Idéen er, at alle kan lave en video og uploade. Og hver uge er der så en afstemning, hvor man kan give point til videoerne. Det bliver kun dem, der har oprettet en profil, der kan give point - og man kan kun give point én gang til hver video. De videoer, som har fået flest point, bliver så samlet i en afspilningsliste på cirka 30 minutter. Alle uploadede videoer bliver også samlet i et link-bibliotek, sådan at man kan søge på en video, linke til den og se den. Alle videoer forsynes med en blog, så man kan skrive kommentarer og føre en debat. Det kan man kun, hvis man har oprettet en profil. Så kan man også anmelde videoer og kommentarer, hvis man synes, at de ikke hører hjemme her - og så bliver der mulighed for at slette dem. Vi starter småt - og opbygger det langsomt lidt efter lidt.

Sådan gør man: Man laver en video, klipper den i et redigeringsprogram, fjerner indledning og afslutning - og uploader den til Youtube. Så trykker man på DEL og på Indlejr og KOIPIÉR. Så skifter man til TV-Gro's hjemmeside for upload, og her er der en række felter. I feltet for Video, indsætter man nu den indlejrede kode. Så udfylder man de andre felter. De handler om kategori, postnummer mm. Og når man trykker GEM, gemmes det hele i den database, som bruges, når andre skal se videoen og kommentere den.

Anti-copyright: Når man uploader til Gro-TV, erklærer man samtidig, at registrerede brugere af Gro-TV frit kan genanvende ens video - og redigere og sammensætte forskellige videoer. Det medfører, at nogle ikke bare laver videoer og uploader dem, men også genbruger andres videoer - og laver videoer, der er sammensat af mange andres videoer. Der er måske en video om en direkte politisk aktion. Og så er der en anden video om nogle mennesker, der snakker om det samme politiske emne. Og en tredje video om nogle skolebørn, der også udtaler sig om emnet. Og så måske en video med et interview af en politiker. Og alle videoerne bliver så klippet sammen til en ny video, der så bliver uploaded til Gro-TV. Den praktiske gennemførelse af udveksling af kildefiler har vi nogle idéer om, men der bliver sikkert flere løsninger.

Videoerne: De bliver sikkert noget, som de etablerede medier fravælger, fordi vi går i dybden og ikke kun bliver på overfladen med det underholdende. Og formen bliver mere amatøragtig, men har en særlig kvalitet ved, at det er de direkte implicerede, der selv har lavet optagelserne. I starten kommer der kun en ny udgave hver måned, men målet er hver uge. Det bliver en TV-kanal på internettet for, med og til dig og mig.

Målgruppe: GRO-TV er til for alle os, der gerne vil redde kloden og ændre samfund og livsstil. Vi er både producenter og seere. Det handler om at kommunikere med hinanden på en måde, hvor det tilfredsstiller vores behov for vidensdeling og erfaringsudveksling.

Propaganda: I Tyskland i 1940'erne var der uge-revy'er i nogle biografer, hvor der hver uge blev vist nogle nye film - i forlængelse af hinanden - uden pauser. De varede en times tid. Og så var der måske 2 minutters pause - inden de blev vist forfra igen - og sådan fortsatte det hele dagen i en uge, hvorefter der kom et nyt program af nogle nye film, der blev vist på samme måde den følgende uge. Folk kunne gå ind og ud, som det passede dem - og det var meget billigt. Det var en stor succes. Man kunne forme befolkningens tanker og følelser. For her viste man "sandheden" om, hvad der skete.

Det har fjernsyns kanalerne i dag så lært af. Og propagandaen i dag er ekstremt effektiv. Her i Danmark er det særlig grelt med DR1. Man har mange dokumentar udsendelser om alt muligt. Der var engang i 1970'erne, hvor det var venstreorienteret. I dag er de fleste ansvarlige redaktører medlemmer af partiet Venstre. Og vi får hele tiden en massiv indoktrinering, der fortæller os, hvordan alting har været, og hvordan det har udviklet sig, samt hvilke problemer, vi stadig skal løse. De historiske udsendelse handler altid om, at fortiden havde nogle problemer, som nu er løst. Vi er måske ikke nået til Paradiset endnu. Men vi er nået så langt, som det overhovedet har været muligt. Det er altid en hyldest til kapitalismen og det imperialistiske system. Og det giver en totalt fejlagtig opfattelse af den faktiske historiske udvikling, fordi der i udsendelserne kun medtages det, som passer til tankegangen om, at alt var dårligt, men er blevet bedre, og at det nu er næsten perfekt.

TV2 er ekstrem individ-orienteret. Der er fokus på de ledende politikere - ikke på folkelige processer. Men det er positivt, at de så også laver skjult kamera og andre undersøgelser af offentlige institutioner, hvor enkelte borgere bliver udsat for dårlig behandling. Fokus er på sejrende mennesker. Det kan være en direktør med økonomisk succes. Eller en sports stjerne, der har vundet. Eller en konkurrence, hvor det sejrende hold jubler. Det vigtigste er, at man hele tiden viser mennesker, der griner. Det gælder også studieværterne. Hvis man har været nødt til at vise nogle minutter med noget forfærdigt, der er sket ude i verden, skiftes hurtigt over til at bruge den dobbelte tid til at vise noget sport, hvor den sejrende griner på en befriende måde.

Både DR og TV2 betragter seerne som individualister, der spejler sig i sportsstjerner, berømte mennesker og rige personer med et enormt stort grådigt forbrug. Disse "idoler" bliver vist og citeret hele tiden. Seerne kan så sidde og drømme, at de også er sådanne "fantastiske" personer. For at sætte det i perspektiv, er der ind imellem udsendelser, der viser "almindelige" mennesker, der lever et uspændende liv, og hvor der ikke er anden mening i tilværelsen end at holde ud.

Det største problem er den propaganda, der viser, at vi alle sammen - det menneskelige i os - er ens, - og at vi altid har været sådan, - og at det ikke kan være anderledes. Det gælder ikke kun TV. Det gælder også alle de film, som vi ser. Her opfører skuespillerne sig altid sådan, at de har en kapitalistisk og imperialistisk livsstil. Ganske vist er der hele tiden problemer - men løsningen på problemerne er altid det samme. Det handler for eksempel om en kernefamilie, hvor mand og kone skal være lykkelig i mange år. Det er dybt unaturligt. Det gode liv har altid handlet om, at man lever i lokale fællesskaber - og det er fællesskaberne, der skaber lykke - ikke kernefamilien. Vi har også et system, hvor børn er forældrenes ejendom. Og propagandagen går ud på, at det er det bedste for børnene. Men børn trives i børnefællesskaber. Det gode liv er, når børn vokser op sammen med andre børn i børnegrupper. Her viser det sig, at de store hjælper de små. Og hvis der opstår konflikter mellem et par børn, viser det sig, at hele børnegruppen går sammen og løser problemerne. Vi har også en propaganda om Adam og Eva i Paradisets Have. Nemlig, at man skal have sit egent hus og egen have - så bliver man lykkelig. Men det er en illusion. Den passer til at splitte folket. Det lykkelige liv opstår, når man er et lokalt fællesskab, som bygger huse, flytter rundt i dem, er selvforsynende med fødevarer, leger og fester sammen osv.

Fjernsyns kanalerne viser derfor ikke sådanne fællesskaber, hvor børn, unge, voksne og ældre trives. Man viser kernefamilier. Her er der masser af problemer. Fysiske, pyskiske og sociale sygdomme. Ensomhed, angst og depressioner. Men så viser man "løsningerne" på problemerne. Nemlig sygehuse, psykologer, medicin og alt andet, hvor "samfundet" tager sig kærligt af det ENKELTE menneske - men ALDRIG af fællesskabet. Og dog - man har bare en særlig opfattelse af fællesskab. Det består af indidvidualister, som befinder sig samme sted, og hvor der er offentlig ansatte, der skal sørge for, at problemer ikke opstår.

Hele den kapitalistiske og imperialistiske opfattelse er, at mennesker grundlæggende kun tænker på sig selv (og det man ejer - nemlig ting samt ægtefælle og børn). Man mener, at et menneskes EGO står i modsætninger til fællesskab. Men så er det, at vi gerne vil vise på alternativ TV-kanal, at EGO og fællesskab er to sider af samme sag. Des mere man manifesterer sit EGO, des bedre fungerer fællesskabet. For så kan alle se, hvad andre vil - og så kan man koordinere sig med hinanden. Så er der ikke brug for ledere og beslutninger.

Vi har brug for sådan en anti-propaganda. Se nogle videoer om, hvad man forsøger rundt omkring. Høre noget om, hvad man tænker og føler. Blive inspireret af hinanden. Børnene har brug for videoer, der viser, hvad der sker i børnegrupper, hvor børn styrer sig selv og hinanden - og hvor man ser, hvor godt det fungerer, og hvor glade børnene er. Voksne har brug for videoer, der viser, hvad der sker, når man koordinerer sig med hinanden lokalt - i stedet for at sidde til uendelig møder - og træffe beslutninger, som aldrig bliver til noget godt.

De fleste sange i dag er på engelsk - og det er vi ikke så glade for.

Alle kan synge. Det vigtigste er, at man har noget på hjerte.